EIRENE

Ung soulpop-trio viser stort potentiale

EIRENE er lyden af skandinavisk soul-pop anno 2017. Minimalistiske og energiske beats. Tung bas, sitrende synthflader og samples. Smukt eksekveret af forsanger Kristian Kolby’s ærlige, insisterende og nærværende vokal.

EIRENE udgav i juni 2017 singlen ‘Never Enough’, der gik direkte ind på Spotify’s ‘New Music Friday’-playliste og nåede #16 på Spotify Viral 50 (DK). Siden har bandet blandt andet givet koncert på Atlas i Aarhus, hvor musikmagasinet GAFFA gav koncerten 5/6 stjerner og skrev bl.a.:

“Lige fra den første strofe leverer de med en bombastisk energi, der trækker publikum tættere på scenen som en magnet. Den magnetiske tiltrækningskraft skyldes muligvis også, at det er sjældent, man hører elektronisk pop, der lyder så autentisk live”.

Læs hele anmeldelsen her

Den aarhusianske trio EIRENE, bestående af forsanger Kristian Kolby Eriksen, Sebastian Vistisen på synths og trommeslager Klaus Ager Sørensen, er kompromisløse i deres tilgang til musikken og har brugt mange timer i hjemmestudiet og øvelokalet, for at opnå netop deres unikke lyd.

EIRENE har i løbet af sommeren 2017 spillet til bl.a. Midsommer Festival og i Pumpehusets Byhaven. Til december spiller EIRENE til Gimle Sound-Tjek Festival, der tidligere har præsenteret kunstnere som Velvet Volume, Lydmor m.fl.